Du er her: Forside Du har en sag i Ankestyrelsen Hvorfor undersøger Ankestyrelsen din sag?

Hvorfor behandler Ankestyrelsen din sag?

Vi behandler din sag, fordi du eller dine forældre har klaget til os over kommunens beslutning om dig. Her læser du mere om, hvordan vi behandler din sag.

Vi finder ud af, om kommunen har gjort det rigtige for dig og dine forældre

Når vi behandler din sag, undersøger vi, om kommunen lever op til de love, der gælder på området. Det betyder, at vi vurderer, om kommunen har truffet den rigtige beslutning om dig. 

Når vi behandler din sag, kan afgørelsen være, at:

  • Vi er enige med kommunen og ikke ændrer kommunens beslutning
  • Vi er uenige med kommunen og ændrer kommunens beslutning

Kommunen skal gøre, som vi beslutter. 

Hvordan behandler Ankestyrelsen din sag?

Se en film om, hvordan det er at have en sag i Ankestyrelsen

I filmen møder du Henrik Horster, der er chef for Ankestyrelsens kontor for sager om børn og unge. Han fortæller om, hvad det vil sige at have en sag i Ankestyrelsen. 

Se filmen

Hvad er Ankestyrelsen?

Vi behandler klager på det sociale område, herunder sager om børn og unge.

Ankestyrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriet.

Vores opgave er at vurdere, om kommunen gør det rigtige for dig.

Vi behandler ca. 700 sager om året

Vi behandler mange sager om børn og unge, der har det svært i deres hverdag.

Din sag bliver afgjort inden 8 uger.

This is themeComment